lørdag den 7. juli 2012

Et rigtigt eventyr.

Læser du som mig også højt for nogen?  Eller trænger du bare til et godt gammeldags eventyr?

Så skal du læse:


Antal side: 270
udgivet år: 2003

Jeg var selv teenager da jeg gav mig i kast med den her første gang, men så fik jeg en lille søster, og i dåbsgave fik hun den af mig...

Sidste år blev hun så stor nok til at vi kunne læse den...
Og det gjorde vi...
Hun var helt fortabt i den, og mange aftner kom hun alt for sent i seng fordi ingen af os kunne stoppe.

Eventyret om Despero, er et alternativt eventyr, om en mus der læser bøgerne i stedet for at spise dem, og som oplyst individ ikke er bange. Det er de andre mus tilgengæld da de ikke kender til andet end deres egen gøren og laden, og af frygt for det som er anderledes, dømmer de andre mus ham til døden, ved at han skal smides i fangehullet som rotternes middag. Men Despero er forelsket i den smukke menneske prinsesse Ært, som har set på ham med sit smilende ansigt, og han har besluttet at han vil være hendes ridder.
Nede i fangehullet er der en rotte ved navn Clairobscur, som i sin besættelse af lys engang begav sig op af fangehullet, hvor han fulgte lyden af glæde og duften af suppe fra tronsalen, faldt ned i dronningens suppe fra en lysekrone, så hun fik den galt i halsen og døde. Prinsesse Ært kiggede derfor med had på Clairobscur, og han blev så ked af det, at han også blev opfyldt af had. Obscure vil nu vælte prinsesse Ært og hendes far, og selv være konge oppe i lyset, men Despero høre planen, og vil komme sin prinsesse til undsætning.

Hele historien er utroligt bevægende, og man kommer hele følelses spektret igennem undervejs. Billederne er fantastiske...


...Og selv her et helt år senere laver min søster stadig referencer til værket og betegner alle rotter som Obscure.
Den er også fuld af samtale emner og stof til eftertanke, f.eks. om det at acceptere dem der er anderledes....

Jeg synes godt, at man kan forsvare, at læse denne bog som voksen uden børn ved sin side ;)

1 kommentar:

  1. Der er intet som at læse højt! Jeg elsker det. Har aldrig hørt om bogen før :-)

    SvarSlet